Idade: 40 Registrado: 09/05/04 Mensagens: 321 Localização: São José do Rio Preto
knut hamsun - em cem anos, tudo será esquecido
tradução: Jairo Moura
Deslizo pela tarde e me debato em pensamento,
Me vejo como um barco capotado
Embora envolto em lamento e sofrimento,
Não me vejo aconselhado.
Mas por que ficar ressentido?
Em cem anos, tudo será esquecido.
Talvez fosse melhor me dar por acabado
Seguir até o mar com dores na alma.
E o mundo me encontraria afogado
O amargo fim num momento de calma.
Mas por que ser tão pervertido?
Em cem anos, tudo será esquecido.
-----------------------------------
Jeg driver i aften og tænker og strider,
Jeg synes jeg er som en kantret Båt,
Og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider,
Så ser jeg mig ingen Råd.
Men hvi skal jeg være så hårdt beklemt?
Om hundrede år er alting glemt.
Så stanser jeg virkelig heller Striden
Og ganger til sjøs med min pinte Sjæl.
Der finner nok Verden meg engang siden
Så bitterlig druknet ihjel.
Men hvis skal jeg ende så altfor slemt?
Om hundrede år er alting glemt. _________________ André Díspore Cancian
| Ateus.net | Paraíso Niilista | Ateísmo & Liberdade | ADC taedium vitae |
Editado pela última vez por Cancian em 18/08/2010 - 10:28:24; num total de 1 vez
Poema completo, de acordo com a versão musicada da banda Lumsk.
Deslizo pela tarde e me debato em pensamento,
Me vejo como um barco capotado
Embora envolto em lamento e sofrimento,
Não me vejo aconselhado.
Mas por que ficar ressentido?
Em anos, tudo será esquecido.
Então pulo de alegria e canto uma canção
E continuo vivo pra escrever um romance.
Me revolto contra deus, gigante sem coração
E bebo, bebo sem que descanse.
Mas por que me sentir tão perdido?
Em cem anos, tudo será esquecido.
Talvez fosse melhor me dar por acabado
Seguir até o mar com dores na alma.
E o mundo me encontraria afogado
O amargo fim num momento de calma.
Mas por que ser tão pervertido?
Em cem anos, tudo será esquecido.
Oh não, melhor é viver, tergiverso,
E escrever um livro a cada natal
E finalmente ser um conde dos versos
E morrer como um romancista sem igual.
Então, quando o sangue me tiver escorrido:
Em cem anos, tudo será esquecido.
****
Jeg driver i aften og tænker og strider,
Jeg synes jeg er som en kantret Båt,
Og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider,
Så ser jeg mig ingen Råd.
Men hvi skal jeg være så hårdt beklemt?
Om hundrede år er alting glemt.
Da hopper jeg heller og synger en vise
Og holder mit liv for en skjøn roman.
Jeg æter ved gud som en fuldvoksen rise
Og drikker, drikker som bare fan.
Men hvi skal jeg fare med al den skjæmt?
Om hundrede år er alting glemt.
Så stanser jeg virkelig heller Striden
Og ganger til sjøs med min pinte Sjæl.
Der finner nok Verden meg engang siden
Så bitterlig druknet ihjel.
Men hvis skal jeg ende så altfor slemt?
Om hundrede år er alting glemt.
A nei, det er bedre at rusle og leve
Og skrive en bog til hver kommende jul
Og stige tilslut til en versets greve
Og dø som romanens mogul.
Da er der blot dette som gjør mig forstemt:
Om hundrede år er alting glemt.
---
A canção:
Editado pela última vez por jairomoura em 22/09/2010 - 18:53:19; num total de 5 vezes Editado pela última vez por Cancian em 16/09/2010 - 17:39:04; num total de 1 vez
Você não pode enviar mensagens novas neste fórum Você não pode responder mensagens neste fórum Você não pode editar suas mensagens neste fórum Você não pode excluir suas mensagens neste fórum Você não pode votar em enquetes neste fórum